Tagbokse
Tagbokse til alle biltyperKør-selv-ferier og biludflugter går aldrig af mode, men nogle gange kommer bagagerummet ganske enkelt til kort – for eksempel når hele familiens oppakning også skal med på langfart. Derfor kan en tagboks være den ideelle løsning, når du har behov for ekstra plads i bilen. Hos Prof-Shoppen har vi sammensat et stort udvalg af rummelige og smarte tagbokse, som let kan monteres på taget af din bil. På den måde kan du altid køre på skiferie om vinteren eller sydpå om sommeren, uden at skulle svede over bagagen. |
Vælg den rette montering
Det er afgørende, at tagbøjlerne passer til din bil. Prof-Shoppen fører et bredt udvalg af tagbøjler, og vi er klar på telefonen til at rådgive og skaffe dig de helt rigtige tagbøjler og lastholdere, så du kan få skiboksen monteret korrekt.
Hvis du er i tvivl om, hvilken tagboks og tagbagagebærer, du bør vælge, står vi desuden altid klar til at hjælpe dig. Kontakt os allerede i dag, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.
Bemærk at hvis du bestiller til ikke brofaste øer, skal der påregnes fragt. Kontakt kundeservice på tlf. 28 49 09 09, så undersøger vi hvad det koster at få fragtet tagboksen til dig.
Gode råd til valg af tagboks
En tagboks egner sig til biler i alle størrelser, men kan især være en god investering for mikrobilejere, da den netop kompenserer for manglende bagagerumsplads. Inden du køber din tagboks, er der dog nogle forhold, som du bør tage med i dine overvejelser.
Last ikke din tagboks for tungt
Du skal huske at være opmærksom på, hvor tungt du må laste din bil, og ikke mindst hvor tungt du må laste taget. Disse oplysninger kan du finde i din bils instruktionsbog, som er god at have i baghånden, når du kigger på tagbokse.
Hvis du laster din bil med mere, end den er godkendt til, kan det udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i trafikken. Du risikerer derudover at få en klækkelig bøde for at køre med overlæs. Foruden bilens vægtbegrænsninger er det desuden vigtigt, at du samtidig er opmærksom på tagbøjlernes maksimale lasteevne, når du køber ny tagboks – ellers risikerer du at laste boksen tungere, end bøjlerne kan bære.
Overvej længde og højde
Du bør du altid tænke over størrelsen på din tagboks, inden du køber. Tagbokse varierer nemlig ikke kun over lasteevne, men også længde og højde. Fælles for alle tagbokse er dog, at de typisk har en maksimalbelastning på 50-75 kg. Overvej derfor dine behov, da et for stort læs i en for lille tagboks ikke kun medfører, at bilen bliver ustabil, men også at tagboksen bliver ødelagt.
Hos Prof-shoppen anbefaler vi, at tagboksen ikke stikker længere end maksimalt 10 centimeter ud over forrudens øverste kant, da vinden langs forruden ellers vil påvirke tagboksen uhensigtsmæssigt. Desuden bør en tagboks altid placeres så langt fremme på bilen, at bagklappen nemt kan åbnes. De korteste tagbokse i vores udvalg er på cirka 130 centimeter, som uden problemer kan rumme feriebagage og campingudstyr. Skal du for eksempel også have ski med på din ferie, bør du dog i stedet vælge en længere model på 175-235 centimeter.
Højden på en tagboks kan give ekstra plads, men den kan også være en kilde til problemer. For eksempel kan ekstra højde på din bil betyde, at du skal betale mere for at komme med færgen, ligesom du bør være opmærksom på, at en høj tagboks kan skabe komplikationer i visse P-huse og viadukter. Hvis du har en stor bil, er det derfor en god idé at overveje, om du er bedre tjent med en lav tagboks.
Sikker kørsel med tagboks
Når du skal ud på vejene med din nye tagboks, er det vigtigt, at du laster den korrekt, så du kan komme sikkert afsted. Sørg for at placere blød oppakning forrest i tagboksen, så den kan fungere stødabsorberende, når du kører eller bremser op. Læg tungere oppakning i midten og benyt altid fastspændingsremme, så din last ikke glider for meget rundt i tagboksen. Husk at placere den allertungeste oppakning i selve bilen, hvor du også bør opbevare fugt- eller varmefølsom bagage.
Når du kører med tagboks, er der ingen særlige fartrestriktioner, du skal være opmærksom på. Med det sagt, så er det vigtigt at huske på, at en bil er mere vindfølsom og at tyngdepunktet er hævet, når du har en tagboks spændt på taget. Sæt derfor altid farten ned i sving, så bilen ikke får overbalance. Husk desuden at kontrollere, at tagboksen stadig er ordentligt fastspændt, når du har tilbagelagt de første par kilometer.
Hvis du ikke føler dig tilpas med vindmodstand og et højt tyngdepunkt, kan du i stedet overveje at købe en anhængerboks, som nemt og bekvemt kan monteres på anhængertrækket.
Køb din tagboks hos Prof-Shoppen
Som kunde hos Prof-Shoppen får du altid kompetent vejledning og grundig rådgivning om alt inden for tagbokse og tilbehør. Vi leverer overalt i Danmark til fordelagtige fragtpriser, og har du spørgsmål til vores sortiment, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at hjælpe dig.