Skal du have en nedbrudt bil på værksted, køre din veteranbil til træf, transportere et terrængående køretøj ud i vildmarken eller blot flytte en bil, som du af forskellige årsager ikke kan køre i, så er en trailer til autotransport den ideelle løsning. Der findes i dag mange forskellige autotrailere på markedet, så du kan uden tvivl finde én, der passer til dit behov. |
Vi tilbyder både køb, leasing og leje af autotrailere til gode priser. Kontakt os allerede i dag, hvis du vil have et skarpt og uforpligtende tilbud.
Tips til valg af autotrailer
At finde den perfekte autotrailer behøver ikke være mere kompliceret end som så. Langt de fleste moderne trailere til autotransport er bygget, så de passer til de mest almindelige biltyper. Alligevel er der naturligvis et par enkelte ting, som du bør tænke over, inden du køber eller lejer en autotrailer hos os.
Åben eller lukket
Hos Prof-shoppen har vi både åbne og lukkede autotrailere i vores udvalg. En lukket autotrailer er perfekt til transport af racerbiler, rallybiler og andre typer af køretøjer til motorsport, eller klassiske veteranbiler, som kræver beskyttelse mod vind og vejr. Med en lukket trailer får du også mulighed for opbevaring til værktøj, tilbehør og diverse reservedele.
Tipbart lad eller rampe
En god autotrailer skal være nem at laste og aflaste. Alt efter præferencer og behov, kan du med fordel overveje, om du er bedst tjent med en trailer, der er udstyret med tipbart lad eller ramper – eller måske begge dele for optimal brugervenlighed.
Størrelse og vægt
Bredde, længde, nyttelast og totalvægt er naturligvis vigtigt at skele til, når du skal vælge den rigtige autotrailer. Derfor er det en god idé, at du i dine overvejelser ikke kun tager udgangspunkt i den vogn, som du skal transportere her og nu, men også andre biler, du eventuelt skal transportere i fremtiden. Hos Prof-shoppen har vi autotrailere til både små personbiler og større køretøjer, som kræver lidt ekstra.
Behov for tilbehør
En autotrailer kan ikke kun bruges til transport af maskiner eller biler. Køber du for eksempel en helbund med som tilbehør, kan du også bruge den som en helt almindelig ladtrailer. Vi sælger desuden meget andet ekstraudstyr og tilbehør til trailere, f.eks. presenninger, aksler og værktøjskasser.
Køb eller lej din autotrailer hos Prof-shoppen
Som kunde hos Prof-Shoppen er du helt sikker på en god handel. Vi yder altid kompetent rådgivning og står klar til at vejlede dig fra start til slut. Vi leverer desuden autotrailere i hele landet, både til private og erhverv. Har du spørgsmål til vores autotrailere, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at hjælpe dig.







