Prof-Shoppen.dk bruger cookies

Hos Prof-Shoppen.dk bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge Prof-Shoppen.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

 
e mærket logo lille
pris match logo lille
0

Sikkerhedsudstyr og -tøj

I denne kategori finder du sikkerhedsudstyr og -tøj af høj kvalitet til brug for både haveentusiasten og den professionelle skovarbejder. Hos Prof-Shoppen fører vi de bedste mærker som f.eks. Husqvarna, STIHL og Stiga, så du altid kan udfolde dig sikkert, frit og med bedst mulig komfort.

 

   

Vigtigheden af godt tøj til arbejdet

Mange af os har det nok sådan, at når man som glad entusiast skal i haven, kan man da bare tage noget af det gamle tøj fra klædeskabet på og dermed også få det helt slidt op - og slå to fluer med ét smæk. Det kan man til dels også, men skal du bruge havemaskiner, som du kan risikere at komme til skade med, er det bedst at være klædt ordentligt på og ofre lidt penge på god beskyttelse, kvalitet og komfort i beklædningen.

Når du skal klippe hæk, er det f.eks. en god ting at bruge et par hækkeklipperbukser, som Prof-Shoppen også tilbyder fra STIHL. Udover at yde dig beskyttelse under havearbejdet er sikkerhedsbukserne vel-ventilerede, idet du kan åbne de lange ventilationslynlåse bagpå benene og sågar lyne benene af til 3/4-bukser og opnå åndbarhed på en varm dag i haven. Og har du behov for yderligere beskyttelse, kan du tilkøbe ekstra beskyttelsespuder til at skubbe ind i de forberedte lommer på buksebenene. Så er du helt klar - på benene... 

Beskyttelse og komfort fra top til tå

Gå dog også lige på opdagelse i den øvrige beklædning fra STIHL, Husqvarna og STIGA, så du kan beskytte dit hoved med en hjelm med Bluetooth-høreværn, når du f.eks. skal save gamle træer ved det nedlagte landbrug ned og samtidig gerne vil høre musik, nyheder eller ringe til nogen, eller når du skal lægge fliser omkring huset og har brug for at kunne beskytte din fødder med sikkerhedssko og dine hænder med slidstærke handsker af det blødeste gedeskind.

Når du skal på jagt eller fisketur, kan du med fordel også bruge de lækre, komfortable læderstøvler fra Husqvarna og STIHL, som både beskytter og luner dine fødder og giver dig ekstra godt fodfæste med Vibram-såler og med TE-POR-membraner, der fungerer som en dampspærre, så din fødder forbliver tørre hele dagen. Dine fødder skal bære dig gennem hver dag, så det er afgørende med godt fodtøj.

Sikkerhed og ergonomi til professionelle

Jævnfør "Bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø" af den 29. januar 1979 er det fastlagt, at alt efter arbejdets beskaffenhed skal særligt arbejdstøj og personlige værnemidler anvendes for at beskytte den enkelte mod arbejdsrelaterede skader.

Beklædning og fodtøj fra STIHL, Husqvarna og STIGA er testet på egne laboratorier og godkendt efter diverse EU-normer m.m. med hensyn til skæreindlæg, synlighed o.m.a., så du ved brugen af det kan være sikker på, at du er reglementeret dækket ind sikkerhedsmæssigt.

Er du skovarbejder eller f.eks. ansat hos kommunen med mange arbejdstimer i skove og krat eller på gader og stræder med at holde de grønne områder fint og sundt trimmede, er det for alvor vigtigt med god beklædning. Her bruger man som regel flere forskellige maskiner, som potentielt kan indeholde en sikkerhedsrisiko, så jakker og bukser med skærebeskyttelse, høreværn og hjelme til beskyttelse af din hørelse, dit hoved og syn samt sikkerhedssko og -støvler til værn af dine fødder mod tab af og stød fra tunge ting for alvor bliver påkrævede. 

Også synlighed er vigtigt arbejdsmæssigt, hvis du jævnligt eller ligefrem dagligt arbejder i halvmørke omgivelser. Derfor er arbejdstøjet fra STIHL, STIGA og Husqvarna forsynet med gode, kraftige reflekser til forhøjet synlighed under arbejde i skove eller i trafikken. Synlighed findes der også EU-normer for - og også dem er vores arbejdstøj godkendt efter.

Daglig komfort, fleksibilitet og slidstyrke

Når du tilbringer mange timer i felten som professionel, bliver komfort også en vigtig faktor. Tøj og sko skal beskytte dig, men skal også være rart at have på i længden, så f.eks. indlæg med strækstof, lynlåse til ventilation og andre mere fleksible funktioner i jakker og bukser arbejder med dig. Arbejder du f.eks. som arborist (professionel træplejer) i trætoppene, hvor man ofte strækker sig og bevæger sig anderledes end på jorden, er det en kæmpe fordel, hvis dit tøj er fleksibelt og elastisk samt har forlængede bukseben og forlænget ryg i jakken og buksetaljen, så du ikke "skiller ad" på midten.

Også muligheden for at kunne regulere størrelsen af en hjelm og evt. udskifte en inderhjelm er vigtig, ligesom det at kunne høre radio eller streame musik og tale i telefon med kollegerne via høreværnene er en god, praktisk feature samt det at kunne udstyre et par sikkerhedstøvler til arbejde i skoven med pigge til bedre fodfæste.

Stærke specialstoffer

Og så skal tøjet kunne holde til hårdt brug mange gange og gennem lange perioder. Derfor er tøjet flere steder, blandt andet på skuldre, knæ og skinneben, forsynet med forstærkninger af specialstof som f.eks. Aramid og Cordura.

Aramid er et varmeresistent og stærkt syntetisk fiber, og Cordura-stoffet er et kvalitetsnylonprodukt, som er væsentligt stærkere end andre stoftyper og er kendt for sin helt utrolige holdbarhed. Derfor er Aramid og Cordura oplagt til anvendelse til arbejds- og sikkerhedstøj, idet det er modstandsdygtigt overfor slid og væsker og sikrer tøjet lang levetid.

Sidst, men ikke mindst, er features som forbøjede knæ og albuer i bukser og jakker samt hægter til fastgøring af dine bukseender i dine støvler mod indtrængende vand og mange praktiske lommer, blandt andet til førstehjælpssæt, også indarbejdede funktioner, du vil blive glad for i tøjet i det daglige.

Vigtigst af alt er dog sikkerheden i arbejdet, og her er din personlige påklædning essentiel.

Sikkerhed med skæreindlæg

Især ved arbejde med kædesave er det vigtigt at bære beklædning med skærebeskyttelse, men hvordan fungerer skæreindlæg helt nøjagtigt? 

Et skæreindlæg består af flere lag løstvævede, meget lange og fine tråde med stor rivstyrke, som er lagt ind mellem ydermaterialet og foret f.eks. på et par sikkerhedsbukser. Skulle motorsavens kæde så skære sig igennem ydermaterialet og nå skæreindlægget, vil de lange fibertråde heri vikle sig om kædesavens drivhjul, blokere det og derved forhindre voldsomme skæreskader på brugeren. Så - jo flere skæreindlæg, jo sikrere...

Når man klassificerer skæreindlægs beskyttelsesevne, skelner man jævnfør Europa-norm 381 mellem 5 klasser for skærebeskyttelse, som går ud fra kædehastigheden på din sav:
 
  • Klasse 0 = 16 m/s kædehastighed
  • Klasse 1 = 20 m/s kædehastighed
  • Klasse 2 = 24 m/s kædehastighed
  • Klasse 3 = 28 m/s kædehastighed
  • Klasse 4 = 32 m/s kædehastighed

Forud for dit køb af sikkerhedstøj bør du derfor tjekke, hvilken hastighed din motorsav kører med, så du får sikkerhedsbukser med korrekt beskyttelse. Dette er også vigtigt af hensyn til den daglige komfort, da bukser med Klasse 3- og 4-beskyttelse er tungere, stivere og dermed mindre fleksible end standarden Klasse 1.

Det bør også understreges, at motorsavsskader aldrig helt kan undgås, selvom du bærer f.eks. sikkerhedsbukser med skæreindlæg. Det essentielle er at minimere skaden mest muligt, så voldsomme personskader undgås - og her er moderne sikkerhedstøj effektivt og uundværligt.

Praktisk kvalitetstilbehør

Sidst, men ikke mindst, kan du både som professionel og privat glæde dig over et godt udvalg hos Prof-Shoppen af ekstra tilbehør indenfor kategorien i form af separate visirer og høreværn til hjelme, sikkerhedsbriller med UV-beskyttelse af dine øjne (også til brillebrugere), stærke seler til dine bukser og meget andet, som vil være praktisk i det daglige.

Kan du ikke finde, hvad du søger, eller har du spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os på mail info@prof-shoppen.dk  eller via vores kundeservice på telefon 28 49 09 09. Vi står altid klar til at hjælpe dig videre med gode råd og hurtig levering.
kort

Vi har altid en afdeling nær dig

  • Jylland - EsbjergØresundsvej 7, 6715 Esbjerg N.Butikssalg og trailerudstilling samt Skov, Park og Have
    Stort web- og reservedelslager | Husqvarna kan ikke afhentes på adressen
    Mandag - fredag: 09:00 - 17:00
  • Jylland - RandersHobrovej 335 (Hal 4), 8920 Randers NV.Butikssalg og værksted til Trailere | Stor Skov, Park og Have center
    Begrænset udvalg af reservedele og tilbehør
    Mandag - fredag - 09.00 - 17.00
  • FynByllerup 8, 5580 Nørre AabyVærksted | Salg og udstilling af trailere
    Reservedele, tilbehør og Husqvarna produkter kan ikke afhentes på adressen
    Torsdag 09.00-17.00 eller efter aftale
  • SjællandRugvænget 5, 4100 RingstedButikssalg og værksted | Trailercenter
    Få havemaskiner | Reservedele, tilbehør og Husqvarna produkter kan ikke afhentes på adressen
    Mandag - fredag: 09.00 - 17.00 · Søndag: 11.00 - 15.00
pris match logo

Vidste du?
VI HAR PRISMATCH!

pris match logo

Vi sikrer dig den laveste pris på markedet, når du køber din nye trailer hos os

prof-shoppen.dk

Kvalitetstrailere til markedets laveste pris!

Fundet traileren billigere et andet sted?

Hvis du finder traileren billigere et andet sted, matcher vi prisen og giver samtidig et gavekort på 100 kr. med til dit næste køb.

Læs mere om prismatch her